Om Fyns Natkirke

Med ordene KIRKEN ER MERE END DU TROR, vil vi gerne invitere indenfor i Fyns Natkirke, ind i kirkerum der kalder på det storladne og det nære på samme tid! Gennem små og store ”eksperimenter” vil vi se på, om kristendommen og bibelen har noget at sige ind i det helt almindelige liv. Der hvor der udspiller sig små og store dramaer. Ind i livet, hvor eksamener skal tages, fester skal holdes, børnene bliver store, børnebørn skal giftens, hvor sorg og glæde går hånd i hånd, der hvor livet giver mening mellem dem vi elsker, og der hvor det bliver meningsløst når livet går i sort! Lige der hvor livet er som det er, vil vi gerne invitere indenfor, i et rum der er anderledes end de mange ”rum”, der er uden for kirkedøren. 

Vi tager gerne livtag med det svære og det lette, det glædelige og givende i livet, og vil gerne være med til at pege på: At livet er en gave! Det er simpelthen for godt til ikke at gribe det! Som en af vores store poeter i Danmark skrev for mange år siden: 

Jeg tænkte nå men det så livet
Sådan ser det altså ud
Lidt krøllet sammen, bidt og gennemblødt
Og helt almindeligt
Der er nogen chancer som man selv kan ta
Og flytte rundt med hvis man synes
Lidt op og ned, du ved man klare sig
åh gud hvor åndssvagt
Kys det nu, det satans liv
Og grib det, fang det
Før det er forbi
Ja kys det nu, det satans liv
Og grib det fang det
Før det er forbi 

Kristendommen er en fællesskabsreligion, uden hinanden er der ingen kristendom, for en af grundpillerne i det kristne budskab er jo, at vi er bundet sammen! At vi sammen kan bære med på hinandens liv, og at ingen kan være sin egen næste.

Vi glæder os til at se dig i natkirken!

Kirstine Hansen,
Studenter- og Natkirkepræst